Hvor mange optagepunkter kræver et lokale?

Ethvert tilbud, vi sender, afhænger af ét tal: hvor mange optagepunkter stedet kræver. Det er værd at forstå, for det er den eneste del af prisen, der varierer — og det er ikke det, de fleste gætter på.

Et optagepunkt er ikke et rum

Et optagepunkt er ét sted, kameraet står. Et lille konsultationsrum kræver ét. En lang åben kontoretage kræver tre eller fire, for en besøgende skal kunne gå ned ad den i stedet for at teleportere fra den ene ende til den anden. En gang med fire døre ud til sig kræver som regel et punkt i selve gangen ud over ét i hvert rum — ellers ender rummene som en samling usammenhængende fotografier.

Vores tommelfingerregel er ét punkt pr. 35 m², aldrig færre end seks. Det er et udgangspunkt, ikke en formel: et tomt lager på 2.000 m² kræver langt færre, end regnestykket siger, og en fyldt butik på 200 m² kræver nogle gange flere.

Hvorfor det styrer prisen

Hvert punkt er en række eksponeringer på stedet, en sammensyning, en farvegennemgang og et link ind i rundvisningen. Femten punkter er inkluderet i byggeprisen. Derudover lægger hvert ekstra punkt 5% oven i både byggeprisen og det månedlige beløb, hvilket omtrent svarer til, hvad det koster os i tid.

Ud over cirka tredive punkter i ét lokale holder vi op med at gange og prissætter rundvisningen ordentligt, hvilket som regel ender lavere, end formlen ville give.

Regn selv på det

Overslaget på prissiden laver det regnestykke åbent: giv den arealet, så foreslår den antallet af punkter — eller træk i skyderen og sig antallet direkte. Den bruger de samme tal som tabellerne på siden, så den kan ikke stiltiende være uenig med dem.

Det er stadig et overslag. Det kan ikke se jeres bygning, og det tal, der gælder, er det, vi sender, når vi har.